Hælspore

Hælspore skyldes ofte en form for overbelastning af foden, hvilket kan afhjælpes med specialfremstillede indlægssåler.

Hælspore kan dække over to forskellige situationer. Det kan være en forbening på hælknoglen (Calcaneus), der hvor senen hæfter. Dette vil kunne ses på et røntgenbillede. Alternativt kan det være en inflammation i svangsenen (Fascia Plantaris), som er den sene der hæfter på hælknoglen og går ud til tæerne. Det er det område, hvor senen hæfter på hælknoglen, at inflammation kan opstå. Årsagen hertil er typisk overbelastning. 

Mulige årsager til en overbelastet hæl kan være:

  • Overvægt
  • Hyperpronation
  • At man har et hårdt hælnedslag når man går, eller har et hårdt underlag at stå på
  • Ændringer af fodens belastning, eksempelvis i forbindelse med løbetræning hvor løbedistancen er øget
  • Forkert fodtøj
  • Ledegigt 

Hælspore opdages ved, at man har smerter under eller på indersiden af hælen, og i svangen, som gradvist bliver værre og værre. I starten vil der kun opleves smerte under belastning, men senere i forløbet vil der kunne opleves smerter, selv når foden er ubelastet. Der er typisk stivhed i hælen om morgenen, hvorfor de fleste vil opleve flest smerter her. Udover smerte kan der forkomme rødme og hævelse i området med hælspore. 

Behandling:

Årsagen til overbelastningen skal findes, og foden skal aflastes, så foden kan få ro, og inflammationen kan gå i sig selv.

I nogen tilfælde kan man være heldig, at det går det i sig selv, uden at man gør noget. Dette kan dog tage op til 2 år, hvorfor det anbefales, at hjælpe til ved at aflaste foden bedst muligt. Dette kan gøres ved brug af individuelt tilpassede indlægssåler. Læs mere om hvordan Dragør Fodterapi fremstiller specialtilpassede indlægssåler her.

Fodøvelser og udspænding af svangsenen kan ligeledes anbefales. Få vejledning i klinikken eller se eksempler på fodøvelser her

Bestil tid til behandling af hælspore